Med mobilen som raslebøsse og teleselskab

Donation og velgørenhed er meget oppe tiden – så meget at mobilen også er blevet er naturlig del hos stort alle organisationer, der arbejder med at indsamle penge til velgørende formål. Responsfabrikken har i årenes løb været teknisk leverandør for flere af disse organisationer, og vi bakker natuligvis kraftigt op omkring den udvikling, der er sket på området de seneste par år.

Et af de nyeste skud på stammen i forhold til donation og brug af mobilen er det nye teleselskab Wemobile. Tanken bag er, at deres kunder igennem deres forbrug automatisk donerer en hvis procentdel til velgørende formål. Umiddelbart synes vi, at tanken bag er supergod. Der hvor vi kan have vores tvivl, i forhold til om Wemobile bliver en succes, er, om kunderne har lyst til at være kunde hos et teleselskab, der breder deres kerneydelser ud på to forskellige ting – mobiltelefoni og donation. Det skal blive spændende at se, hvordan opbakningen bliver, og der skal lyde et stort held og lykke herfra.

Min Regnskov

Et andet spændende tiltag er udviklet af firmaet Socialaction. Med deres nye tjeneste kan man med sin mobil købe 25 m2 regnskov for den nette sum af 25 kr. Når betalingen er gennemført modtager man et link på sin mobil som kan bruges i Google Earth til at se det område, som man har købt. Vi på Responsfabrikken syntes, at det er en super god måde at inddrage mobilen i det velgørende arbejde. For det første er det nemt, for det andet får man noget konkret for sine penge i modsætning til andre donationstjenester, hvor man som bidragsyder ikke rigtigt ved hvad ens donation går til.

Vi håber på at se flere af den slags gode “velgørende” tjenester i fremtiden. Hvis du vil læse en mere uddybende artikel om både Wemobile og Min regnskov kan du følge linket her.

Skriv en kommentar