Mobil inspiration (Responsfabrikken)

Entries tagged as ‘mobile markting’

Ford går forest med 3D interaktiv mobil kampagne

16.01.09 · 1 Kommentar

Den nye Ford Ka i 3D

fordka

Ford i Europa søsatte I December deres første 3D interaktive mobile kampagne ifb. med lanceringen af den nye Ford Ka. Formålet med kampagnen er at tiltrække og påvirke unge bil købere på en ny og anderledes måde. Mobil tjenesten er en slags prelaunch i forhold til den officielle lancering i Januar 2009.

3D QR codes

by

Selve kampagnen er bygget op omkring interaktive klistermærker med en 3D QR code på. Klistermærkerne er spredt rundt omkring i bybilledet på husmure, lygtepæle, busstoppesteder og lign. så det mest muligt virker som ren Street Art, men i virkeligheden er en del af en reklamekampagne. Via klistermærket opfordres brugeren til at besøge en side på mobilen for at hente en applikation som gør mobilen i stand til at læse 3D QR koden.(fordka.mobi/uk)

3d

Når programmet er hentet ned og aktiveret peger man blot med kameraet på sin mobil på klistermærket hvorefter der popper en 3D model op af den nye Ford Ka. Hvis man ser på bilen i en særlig vinkel kommer der også en web adresse til syne der leder forbrugeren hen på et website. På websitet er det muligt at læse mere om kampagnen, hente sine egne 3D klistermærker og se et billedgalleri af alle klistermærkerne ude i bybilledet.

Se en video der viser hvordan det ser ud i virkeligheden.

Augmented Reality – Forstærket virkelighed

Den teknologi som tjenesten benytter kaldes for Augmented Reality (AR) og betyder direkte oversat “forstærket virkelighed”. For at forstå hvad AR betyder, er det bedste eksempel nok den skærm som en jægerpilot ser på i sit fly. Her kan han se en masse tekst og forklaringer som ligger som et lag henover de ting og steder som han kan se på landjorden.

ar

En rigtig WOW oplevelse, med udfordringer

Der er ingen tvivl om at første gang man ser bilen springe ud i fuld 3D bliver de fleste voldsomt imponerede. Men som det er med så mange nye teknologier så går der noget tid før at den bliver tilgængelig for alle – i dette tilfælde betyder det at det kun er de nyeste Nokia telefoner, samt enkelte windows mobile telefoner der kan opleve 3D effekten i Ford Ka kampagnen.

Fremtiden?

Der er ingen tvivl om at vi kommet til at se meget mere af den slags innovative tiltag i fremtiden og at AR teknologien byder på en masse spændende muligheder. Forestil dig at man som turist i en ny storby har allieret sig med sin mobil og hver gang man peger den på en bestemt seværdighed så popper der masser og uddybende information frem, mulighed for at se videoklip, betale for entreen og meget mere.

Vi glæder os allerede…

Kategorier: Den mobile fremtid · Mobile marketing · Mobiltelefoner · Sjov · Teknologi
Tagged: , , , ,