Google Labs er jo altid i fuld sving med at udvikle og optimere søgemuligheder på forskellige medieplatforme. En af de store udfordringer for at søge via mobilen er søgeindtastningen samt søgeresultatet. Det tager lang/længere tid på en mobil at indtaste søgeord, samt det tager lang/længere tid at bladre sig igennem resultaterne på mobilen.
Derfor billedsøgning.
Kort fortalt så er Google Goggles en Android applikation hvorfra man kan tage et billede og sende til Google. Billedet bliver så undersøgt og hvis billedet kan genkendes returneres et søgeresultat på baggrund af billedet. Goggles kan på nuværende tidspunkt genkende landmarks, bøger, kontakt info (visitkort), kunstværker, steder, vin, og logoer og Google siger at de arbejder på at tilføje nye typer af genkendelige objekter, som planter, biler etc.
Se videoen nedenfor, her præsenteres der en række af de forskellige muligheder der ligger i Google Goggles. Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem i forbindelse med søgning på en mobiltelefon. Ikke at det erstatter den mere traditionelle teksttuelle søgemåde, men at det kommer til at fungere som et rigtigt godt mobilt, her og nu, søgealternativ er vi ikke i tvivl om.
Google Goggles kan allerede nu hentes ned til dem der har en Android baseret mobil. Hop derfor ind i Android market – så du kan komme i gang med billedsøgningen.
Pizza Hut har udviklet en iPhone applikation som gør det muligt at bestille en pizza direkte fra sin telefon. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men det interessante er måden som de har gjort det på. Det ser nemlig nemt og intuitivt ud og så er det underholdende.
Se videoen her og bedøm selv;
Lidt i samme boldgade finder vi Absolut Vodkas “Drinkspiration“. Der er også en iPhone applikation der gi´r brugeren masser af inspiration til valg af drinks, samt en oversigt over ingredienserne.
Inspirationen kan bl.a. defineres ud fra den slag musik man hører ligenu, udfra vejret, de mest populære drinks blandt andre bruger, det humør man er i eller om man er til søde eller bitre drinks.
Men se videoen her eller hent applikationen hos iTunes. God fornøjelse
Tjek lige denne video af Layar en real time browser.
Ved hjælp af augmented reality teknologi, bliver det nu muligt at vise forskellige grafiske ’lag’ af indhold ovenpå den virkelighed man ser gennem sit mobilkamera. Ved at kombinere mobiltelefonens GPS, kompas og kamera, kan man f.eks. få vist informationer om hvilke huse der er til salg, pris osv. eller blive hjulpet med at få klaret sine turistgøremål, med live opdateringer af nærliggende seværdigheder.
Fanta har netop lanceret endnu en spændende og innovativt mobile marketing løsning. Der er tale om en applikation som man henter ned på sin mobil. Tjenesten kaldes
Fanta Stealth Sound System.
Ved brug af applikationen er det meningen at unge mennesker kan kommunikere med hinanden uden at de ældre kan høre det. Der udsendes nogel høje lyde som de voksne efter sigende ikke kan høre fordi deres hørelse har taget skade. Idéen er ikke ny, idet der for nogle år siden kom en ringetone der blev kaldet Mosqito på markedet som havde samme funktionalitet. Men det er helt sikkert et gennemført koncept.
Men tjek vidoen ud nedenfor, så får du en super beslrivelse af konceptet. Du kan selv hente appikationen på Fanta´s mobilsite; http://m.fanta.eu
Så er der afgang – Brug din mobil og en stregkodescanner til at komme ombord på flyet.
Fra onsdag den 15. april vil kunder hos SAS Scandinavian Airlines kunne rejse udelukkende ved hjælp af deres mobiltelefon. I en forsøgsperiode, der løber fra 15. april til 1. juli, kan passagerer bruge nyheden på rejser med SAS og Blue1 mellem syv lufthavne.
Sådan fungerer det:
Når man checker ind via SMS eller SAS Mobilportal, vil der være et link i den SMS, man får som bekræftelse. Når man klikker på dette link, vil det mobile boardingkort komme frem
Det mobile boardingkort indeholder flynummer, sædenummer, afgang- og ankomst tid mm. Det indeholder også en 2D stregkode.
Man viser det mobile boardingkort når man skal igennem security, Fast Track eller i loungen – og igen når man skal boarde. Man skal blot holde mobiltelefonen op mod stregkodescanneren.
Stregkoden bruges også, hvis man checker din bagage ind på SAS Self Service automaterne i lufthavnen. Hold telefonen op mod stregkodescanneren, og check-in dialogen starter.
”Lige nu checker ca. 10 procent af SAS’ passagerer ind via SMS, men vores mål for 2011 er, at 80 procent checker ind uden for lufthavnen – hvilket betyder online eller gennem mobiltelefonen,” siger Lars Sandahl Sørensen, Senior Vice President, SAS.
”Det er meget vigtigt for os, at vores kunder får den mest smidige og enkle rejseoplevelse ved at rejse med os. Derfor glæder vi os til at lancere denne service senere i år, når vi har evalueret forsøget.”
Det er Chris DeWolfe, medstifter af MySpace, der på Mobile World Congress udtaler til Mobile Business Briefing, at MySpace har en forventning om, at 50 procent af deres besøg skal komme fra mobiltelefoner om blot 2-3 år.
Den væsentligste årsag til den forventede voldsomme stigning fra mindre end 20 procent i dag, skal findes i de mere og mere avancerede smartphones, som gør kundernes oplevelse med MySpace på mobilen både hurtigere og bedre.
Sidste skud på stammen indenfor mobile muligheder er en mobil der kan vise dine, film, billeder, præsentationer og lign. via en indbygget projektor. Samsung viste i slutningen af sidste år en ny mobil frem med netop denne nye smarte funktion. Mobilen hedder meget apropos Samsung Show
Projektoren er lavet af Texas Instruments og skulle være i stand til at projektere billeder på op til 50 tommer i opløsningen 480 x 320 pixel ved at udsende en lysstyrke på 10 lumen.
Se en demonstration af telefonen her:
Spændende med nye features på mobilen. Mobilen er og bli´r den nye Schweizerkniv.
Ford i Europa søsatte I December deres første 3D interaktive mobile kampagne ifb. med lanceringen af den nye Ford Ka. Formålet med kampagnen er at tiltrække og påvirke unge bil købere på en ny og anderledes måde. Mobil tjenesten er en slags prelaunch i forhold til den officielle lancering i Januar 2009.
Selve kampagnen er bygget op omkring interaktive klistermærker med en 3D QR code på. Klistermærkerne er spredt rundt omkring i bybilledet på husmure, lygtepæle, busstoppesteder og lign. så det mest muligt virker som ren Street Art, men i virkeligheden er en del af en reklamekampagne. Via klistermærket opfordres brugeren til at besøge en side på mobilen for at hente en applikation som gør mobilen i stand til at læse 3D QR koden.(fordka.mobi/uk)
Når programmet er hentet ned og aktiveret peger man blot med kameraet på sin mobil på klistermærket hvorefter der popper en 3D model op af den nye Ford Ka. Hvis man ser på bilen i en særlig vinkel kommer der også en web adresse til syne der leder forbrugeren hen på et website. På websitet er det muligt at læse mere om kampagnen, hente sine egne 3D klistermærker og se et billedgalleri af alle klistermærkerne ude i bybilledet.
Se en video der viser hvordan det ser ud i virkeligheden.
Augmented Reality – Forstærket virkelighed
Den teknologi som tjenesten benytter kaldes for Augmented Reality (AR) og betyder direkte oversat “forstærket virkelighed”. For at forstå hvad AR betyder, er det bedste eksempel nok den skærm som en jægerpilot ser på i sit fly. Her kan han se en masse tekst og forklaringer som ligger som et lag henover de ting og steder som han kan se på landjorden.
En rigtig WOW oplevelse, med udfordringer
Der er ingen tvivl om at første gang man ser bilen springe ud i fuld 3D bliver de fleste voldsomt imponerede. Men som det er med så mange nye teknologier så går der noget tid før at den bliver tilgængelig for alle – i dette tilfælde betyder det at det kun er de nyeste Nokia telefoner, samt enkelte windows mobile telefoner der kan opleve 3D effekten i Ford Ka kampagnen.
Fremtiden?
Der er ingen tvivl om at vi kommet til at se meget mere af den slags innovative tiltag i fremtiden og at AR teknologien byder på en masse spændende muligheder. Forestil dig at man som turist i en ny storby har allieret sig med sin mobil og hver gang man peger den på en bestemt seværdighed så popper der masser og uddybende information frem, mulighed for at se videoklip, betale for entreen og meget mere.
Om fem år vil antallet af mobilbrugere, som udnytter kuponer i mobilen være oppe på 200 millioner, spår analysebureau.
Det er analysebureauet Juniper Research, som spår, at rabatkuponer via mobilen får sit store gennembrud inden for de næste fem år. De forventer, at hele 200 millioner mennesker på globalt plan vil benytte sig af dem til at skaffe billigere varer. Det vil dog primært ske i Vesteuropa, Nordamerika og Asien.
Blandt mobilkuponernes fordele findes ikke mindst deres gennemslagskraft. Ifølge rapporten fra Juniper Research er det ikke usædvanligt, at procentsatsen af indløste kuponer er tocifret. Desuden slipper man for omkostninger til tryk og distribution.
Mobilkuponer er oplagt til at trække besøgende til en butik og til at styrke eksisterende loyalitetsprogrammer.
I Hamborg skabte graffitikunstnere i 2007 verdens første interaktive graffitivæg.
Mens man betragter graffitien kan man bl.a. få mere information via et mobilsite – en slags mobilguide.
Graffitivæggen har også indbygget QR koder (Quick Response Codes). Ved at aktivere disse kan man bl.a. hente wallpapers til sin telefon – designet af kunstnerne bag graffitimure. Man kan også hente videoklip fra tilblivelsen af graffitimuren.
På væggen er der også nogle særlige figurer som er interaktive. Dette gøres ved at man tager et billede og sende det til et særligt nummer, så får man et link retur med information og caféer i nærheden hvor man få rabat og anvisninger om hvordan man kommer frem til caféen.
The next wall er et fremragende eksempel på hvordan det er muligt med mobilteknologien at tilføje en merværdi til fysiske elementer. Denne form for interaktivitet kan sagtens fungere i mange andre sammenhænge – eksempelvis overfor turister ved særlige atraktioner.
Vi glæder os til at se mere af den slags i fremtiden.