Mobil inspiration (Responsfabrikken)

SAS afprøver boardingkort på mobilen

15.04.09 · Skriv en kommentar

Så er der afgang – Brug din mobil og en stregkodescanner til at komme ombord på flyet.
mobile_boarding_pass

Fra onsdag den 15. april vil kunder hos SAS Scandinavian Airlines kunne rejse udelukkende ved hjælp af deres mobiltelefon. I en forsøgsperiode, der løber fra 15. april til 1. juli, kan passagerer bruge nyheden på rejser med SAS og Blue1 mellem syv lufthavne.

Sådan fungerer det:

  • Når man checker ind via SMS eller SAS Mobilportal, vil der være et link i den SMS, man får som bekræftelse. Når man klikker på dette link, vil det mobile boardingkort komme frem
  • Det mobile boardingkort indeholder flynummer, sædenummer,  afgang- og ankomst tid mm. Det indeholder også en 2D stregkode.
  • Man viser det mobile boardingkort når man skal igennem security, Fast Track eller i loungen – og igen når man skal boarde. Man skal blot holde mobiltelefonen op mod stregkodescanneren.
  • Stregkoden bruges også, hvis man checker din bagage ind på SAS Self Service automaterne i lufthavnen. Hold telefonen op mod stregkodescanneren, og check-in dialogen starter.

boarding

”Lige nu checker ca. 10 procent af SAS’ passagerer ind via SMS, men vores mål for 2011 er, at 80 procent checker ind uden for lufthavnen – hvilket betyder online eller gennem mobiltelefonen,” siger Lars Sandahl Sørensen, Senior Vice President,  SAS. 

”Det er meget vigtigt for os, at vores kunder får den mest smidige og enkle rejseoplevelse ved at rejse med os. Derfor glæder vi os til at lancere denne service senere i år, når vi har evalueret forsøget.”

Kategorier: Den mobile fremtid · Teknologi
Tagged: ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar