JP/Politikens Hus lancerede i slutningen af 2007 en mobilportal kaldet MobStart. Tanken bag sitet er at samle så mange relevante mobile links som muligt og herved give mobilsurferen et overblik og nemmere adgang til det hastigt voksende antal mobilsites.
Thomas Hvidt, Head of Mobile hos JP/Politikens Hus, siger: ”Det er vores mål at MobStart skal være det samme for det mobile internet, som web portaler var for det traditionelle internet for 10 år siden.”
Samtidigt er det også muligt for brugerne selv at bidrage til den mobile linksamling på MobStart. Hvis man har et link, man gerne vil dele med andre, kan man direkte på siden sende sit link til MobStart administratorer, som herfter vil sørge for at publicere det på siden.
Vi på Responsfabrikken synes, at idéen er rigtig god, fordi MobStart er med til at udbrede kendskabet til mange af de interessante sites, der kan tilgåes via mobilen, inkl. flere af de mobilsites, som vi har produceret.
Det skal blive spændende at følge MobStarts udvikling. Vi tillader os at anbefale nogle mulige opgraderinger i forhold til MobStart version 2.0:
- Thomas Hvidt påpeger selv, at en søgefunktion vil være en god investering – især i takt med, at antallet af links på siden vokser.
- I tråd med det brugergenerede indhold kunne man måske forestille sig kommentarer og anmeldelser af de sider, der linkes til?
- Det kunne også være ugentlige fokusfeatures på udvalgte mobilsites med en mere uddybende beskrivelse af indhold, design og funktionalitet på det udvalgte site. Altså mere redaktionelt indhold.
- Sidst men ikke mindst kunne siden måske peppes lidt op med små thumbnails/billeder af nogle af de mest besøgte mobilsites.
Se siden LIVE – sms MOBIL til 1218 og du modtager en WAP-pushbesked med et link på din mobil. Du kan også hoppe direkte ind på siden på adressen: mobil.mobstart.dk
God surftur ud på det mobile internet – der blæser nye og stærke vinde derude.
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.