Nedenstående video viser et godt eksempel på en kreativ brug af QR-koder. Kort fortalt går det ud på at opfordre de rejsende til at bruge deres optjente bonuspoints, men måden de skal bruge dem på er sammen med en anden – konen, kæresten eller en god ven. Idéen stammer fra at de fleste, når de vælger en rejse gør det sammen med deres partner. Derfor idéen om at begge skal scanne deres egen QR-kode før tilbuddet giver mening.
Vi er glade for at se hvordan brugen af QR-koder indtænkes i en mere kreativ sammenhæng. Der er jo en stor hype omkring QR-koder for tiden, men desværre er der også mange dårlige eksempler på implementeringen af QR-koder i diverse annonce-materialer. Så vi vender tomlen op for mere af den kreative og involverende brug af QR-koder.
